Arkitektur

Østergade 57.

Bygningerne på Østergade 57 har rummet to generationer sølvvarefabrikanters hjem og værksted. Bygningskomplekset består af to ejendomme mod Østergade, som blev opført i henholdsvis 1884 og 1889. I 1906 blev to sidehuse opført på henholdsvis seks fag i en etage og fem fag i to etager. I 1915 blev ejendommen i Nygade tilkøbt og anvendt til fabrikslokaler. I 1922 blev der givet tilladelse til at forhøje samt opføre en tilbygning, der sikrede sammenhængende lokaler til sølvvareproduktionen. Loggiaen mod gårdrummet blev opført i 1930 og er anlæggets seneste tilføjelse. Anlægget blev i 2007 udpeget som regionalt industriminde i forbindelse med Kulturstyrelsens fokus på industrikultur.

Johan Ernsts grundlagde sølvvarefabrikken i 1890, og fabrikken var i starten af 1900-tallet en af landets største producenter af sølvbestik.  Efter farens død, overtog sønnen Frederik Ernsts fabrikken i 1920, og han fortsatte fabrikationen frem til 1955, hvor virksomheden blev nedlagt. Gennem Frederik Ernsts tid kom bygningens boliginteriør på første sal til at få et pompøst stilhistorisk udtryk, som både kan ses i bygningsdetaljer i loft, vægge og gulv og som suppleres af den store samling af kunstobjekter, som indgik i Frederik Ernsts samling.

Efter Frederik Ernsts død (1976) overgik bygninger og samlinger til en fond. I år 2000 overgik komplekset til Museum Vestfyn.

Willemoesgården

Willemoesgården er opført i 1600-tallet, som et otte fag dybt gavlhus der dannede et skarpt hjørne mod Kindhestegade. I 1675 blev porten fra Østergade ind til det indre gårdkompleks ændret, da storkøbmand Erich Nielsen overtog bygningen. Den dag i dag kan man læse indskriften fra 1675 i bjælken over vognporten: ”Uden Herren bygge Huset, da arbejde de forgæves som bygge”, og ”Uden Herren bevare staden, da våge vægterne forgæves”.

Bygningen har i lang tid- og ad flere omgange fungeret som købmandsgård og magasin. Bygningen har derudover fungeret som amtstue, hvor bønder og borgere betalte deres skat og amtsforvalterne boede med sin familie.

Bygningen har sit navn efter søhelten Peter Willemoes, som blev født i bygningen. Den gang var bygningen amtsforvalterbolig for familien Christen Christensen Willemoes. Da familien Willemoes flyttede til Odense i 1795, ophørte bygningen med at fungere som amtstue og blev igen brugt som købmandsgård.  Storkøbmand Jørgen Christian Dreyer ejede bygningen i en kort periode umiddelbart efter Willemoes forlod den. Guldaldermaleren Dankvart Dreyer kom til verden mens hans far boede i Østergade 38 (i dag: Plums Købmandsgård).

I 1914 købte kommunen ejendommen og bygningen blev fredet. I dag bruger Museum Vestfyn bygningen som udstillingsbygning blandt andet til at fortælle om Peter Willemoes og andre historier om helte.

Toldbodhus

Den gamle toldkammerbygning på Assens havn blev opført i 1834 efter tegning af hofbygmester og kongelig bygningsinspektør Jørgen Hansen Koch. De samme tegninger blev brugt til at opføre toldkammerbygning i Faaborg tre år senere. Bygningens arkitektur kan karakteriseres som en enkel og ren udgave af toldetatens tidlige typehuse.

Tilbygningen mod øst, pakhusbygningen, blev opført som frihandelslager i 1854, betalt af havnekassens midler. Her kunne byens købmænd opbevare varer og samtidig udskyde betaling af told.

Bygningen har gennemgået én gennemgribende renovering tilbage i 1868 efter en højvandsepisode, hvor vandet stod ind i bygningen. Samtidig med at man reparerede skaderne efter højvandet, som indtraf i december 1867, ændredes også bygningens indretning i stueetage og første sal således, at bygningen i højere grad kunne imødekomme de ansatte og de besøgendes behov. Det er dette grundplan vi kan genkende i bygningen i dag.

I 1972 købte “Assens Sømandsforenings Sømandshjems Fond” bygningen med formålet at udstille søfartsminder. I 1978 blev bygningen fredet. I år 2000 overtog Museum Vestfyn bygningen, som i dag rummer udstillingen Mennesket og havnen.