Assens for fulde Sejl – Historien er Overalt

Gå ikke glip af den unikke festdag i Assens tirsdag den 24. juli når “Fyn Rundt for Bevaringsværdige Skibe” for 7. år i træk anløber Assens havn. Samtidig viser den gamle købstad sig fra sin historiske side og tager sin 1800-tals dragt på. Markedet på torvet vil bugne af varer til købelystne fra nær og fjern, i år med ekstra mange boder – fra torvet og helt op til Willemoesgården. Der kommer nyt liv i gader og gårde, og du kan høre genlyden af hestesko i de smalle gyder og stræder, da det også i år bliver muligt at tage en tur med hestevognen. Trommeslageren annoncerer dagens spændende program med både gøgl, fortællinger og historiske lege. Hen på eftermiddagen, når skibene sejler i havn, er boderne åbne på havnen og salutter vil blive affyret af et kyndigt kanonerlaug.

Husk at det er gratis at besøge museets udstillinger denne dag.

Tour de Sejl: Som optakt til Assens for fulde Sejl – Historien er Overalt, tager Museum Vestfyn, traditionen tro, på tur rundt i kommunen. Det sker fredag og lørdag d. 20. og 21. juli.

Du kan se programmerne til begge arrangementer via følgende links:

Program Assens for fulde Sejl 2018

Program Tour de Sejl 2018