NEXT STOP

Kom til Assens – ta’ toget! Indtil 1966 kunne de rejsende tage toget til Assens. Udstillingen fortæller historien om den historiske jernbane på Vestfyn, der gik fra stationsbyen Tommerup til købstaden Assens. Assensbanen åbnede i 1884 og var med til at sparke gang i industrialiseringen – i dette årti etableredes fx sukkerfabrik, slagteri og bryggeri i Assens. Jernbanen transporterede både gods og godtfolk – både sukker og skolebørn skulle med toget! Skinnerne fra den nedlagte jernbane ligger stadig i landskabet, og i udstillingens togkupé kan du tage på rejse fra Tommerup til Assens – og se udsigten fra vinduet.

NEXT STOP er også et indsamlingsprojekt. I udstillingen kan du se billeder og erindringer, som borgere har bidraget med. Du kan selv bidrage! Kontakt os på post@museumvestfyn.dk med din fortælling om Assensbanen.

Museum Vestfyn Administration
Østergade 57 A
5610 Assens

Toldbodhus
Nordre Havnevej 19
5610 Assens

Willemoesgaarden
Østergade 36
5610 Assens

Ernsts Samlinger
Østergade 57
5610 Assens

Assens Lokalarkiv
Ramsherred 52
5610 Assens

6471 3190

post@museumvestfyn.dk