Er du mellem 18 og 27 år?

Så er det i uge 37 der skal fuld skrue på kulturoplevelserne – også på Museum Vestfyn. Hele uge 37 har unge mellem 18 og 27 år nemlig gratis adgang til mere end 150 museer, udstillingssteder og kunsthaller landet over. Desuden kan de unge på 16 teatre købe billetter til kun kr. 40. K7 kampagnen er en årlige tilbagevendende begivenhed, som også Museum Vestfyn deltager i. Ambitionen med K7 er at styrke unges tilknytning til kulturlivet. Kampagnen er økonomisk støttet af Københavns Kommune og Spar Nord Fonden.

For at deltage i K7 skal du hente dit gratis K7 kort på www.k7k7.dk Kortet kan gemmes i din Wallet på telefonen og skal scannes, når du besøger et af de steder, som deltager i kampagnen.

KOM MED så gir’ vi kaffe og kage – hvis du er mellem 18 og 27. Besøger du ERNST i uge 37 og scanner dit K7 kort, kan du efter en rundtur i udstillingen nyde en gratis kop kaffe (eller en anden varm drik) og et lækkert stykke kage i CAFÉ ERNST. Så tag vennerne med til en hyggelig dag på Museum Vestfyn – vi har også gratis wi-fi.

I uge 37 (mandag d. 12. september til søndag d. 18. september) holder ERNST åbent alle dage kl. 10-16. CAFÉ ERNST er åben alle dage kl. 10.30-15.30.

Du kan læse mere om kampagnen på www.k7k7.dk