Historisk Marked på Torvet

Mandag den 24. juli anløber Fyn Rundt for Bevaringsværdige Skibe Assens Havn. Skibene er i sig selv en tilbagevendende seværdighed i Assens, som de seneste år har været understøttet af et historisk marked på torvet i Assens. Et samarbejde mellem Museum Vestfyn og Assens Handelsstandsforening sikrer, at der igen i år bliver historisk marked på torvet. Det er derfor muligt at købe en plads i en af markedsboderne, som bliver opstillet på det historiske Assens Torv. Det tilstræbes, at boderne har et historiske udtryk, og at varerne på torvet således tænkes ind som del af den historiske oplevelse af byen denne dag. Nyt i år er det dog, at markedet koncentreres til færre, men mere intense og købelystne timer. Boderne skal være klar kl. 14.00 og er åbne frem til kl. 19.00, hvor også byens butikker lukker.

Det koster 300 kr. + moms at have en bod på torvet. Er du interesseret i en bod? Så skriv til:  historiskmarked@museumvestfyn.dk