I skufferne hos Ernst

Som en del af Assens Kulturdage kan du komme med på opdagelse i Ernsts skuffer på særrundvisningen: ”I skufferne hos Ernst”.
Sammen med museumsvært Mathias Magnussen Thorsson kan du opleve en helt ny vinkel på Frederik Ernsts Samlinger. Mathias vil vise genstande fra blandt andet Antikkens Rom og Grækenland og fortælle om Frederik Ernst som turist og samler i Italien.
Pris: kr. 60. Sted: ERNST. Tid: kl. 15.00-16.00.

Samme dag er der gratis entré til alle vores udstillinger og vi holder åbent fra kl. 11 og helt til kl. 21 i ERNST og Willemoesgaarden. I Toldbodhus er der åbent kl. 11-15.

Se også arrangementet ”Folkemusik i Frederik Ernsts Have” som finder sted samme dag.