Lygtevandring

De mørke aftner er over os og det er igen blevet tid til vores stemningsfulde lygtevandringer. Her har du mulighed for at opleve Assens’ gader i skæret af stearinlys. Lygtevandringerne har et særligt fokus på lysets betydning og historie. Vi holder lygtevandring tre onsdage: d. 28. november samt d. 5. og 12. december kl. 16.30–17.30. Vi mødes ved Toldbodhus, Nordre Havnevej 19, 5610 Assens, hvor vandringen også slutter. Tilmelding er ikke nødvendig. Pris: 50 kr.