Mystiske mysterier

Hjælp stuepigen med at løse mysteriet om de forsvundne ting fra sølvvarefabrikantens overdådige lejlighed. Sammen med en guide skal I på opdagelse i Frederik Ernsts unikke univers og forsøge at løse de mystiske mysterier.
Familierundvisningen finder sted tre onsdage i juli (16., 23. og 30.) kl. 9.00-10.00. Rundvisningen henvender sig til familier med børn i alderen 6-12 år. Det er gratis for børn at deltage, prisen for voksne er kr. 95 (entré til Museum ERNST). Billetter købes på place2book – hvor der også skal bookes billetter til børn.

Når familierundvisningen er slut og mysteriet forhåbentligt løst, kan I gå på opdagelse på egen hånd eller bruge tid i det nyåbnede familierum – mini ERNST. Her kan de mindste klæde sig ud i pænt tøj, lege med det smukke dukkehus, spille et lidt anderledes vendespil og meget mere.

Billetter købes her

Museum Vestfyn
Privatlivsoversigt

Denne side benytter cookies. Ved at forsætte med at browse rundt på siden accepterer du vores brug af cookies på siden. I indstillingerne i din browser kan du slette cookies.