Nøj – det’ for børn
Sommerferien bliver bare lidt sjovere, når der er aktiviteter for børn og vi har mange af dem denne sommer.
Onsdage i uge 27-30 (d. 2., 9., 16. og 23. juli) kl. 10-15 kan du deltage i historiske lege på arealet foran Assens Toldkammer på havnen. Prøv at gå på stylter eller lav dit ejet sjippetov på museets rebslager. Aktiviteterne er GRATIS – du skal bare kigge forbi.
Tre onsdage i juli (d. 16., 23. og d. 30.) kl. 9-10 kan du og din familie hjælpe stuepigen i Museum ERNST med at løse mystiske mysterier. Sammen med en guide skal I på opdagelse i Frederik Ernsts unikke univers og forsøge at løse de mystiske mysterier om forsvundne ting fra sølvvarefabrikantens overdådige lejlighed.
Familierundvisningen henvender sig til familier med børn i alderen 6-12 år. Det er gratis for børn at deltage, prisen for voksne er kr. 95 (entré til Museum ERNST). Billetter købes på place2book – hvor der også skal bookes billetter til børn. Vi har et yderst begrænset antal billetter pr. onsdag – så skynd jer at købe billet.
Link til billetsalg her
Onsdag d. 16. og 23. juli kl. 14-15 kan hele familien opleve Italienske toner og pantomimeteater i Frederik Ernsts Have, når Duo Rosinante gæster haven.
Frederik Ernsts italienske have fyldes med folkemusik fra netop Italien. Musikken stammer fra Sicilien, Napoli & Toscana og udfoldes på harmonika, kontrabas og sang – også fra de syngende dukker frk. Viola, Kong Sur, hunden Delle og den lille og charmerende gavtyv, Lurifax. Ud over musikken bliver der også smagsprøver på pantomimens teatertradition og det traditionsrige Mester Jakel teater.
Oplevelsen er GRATIS og for alle aldre, så ta’ bare hele familien med.
Lørdag d. 19. juli kl. 10-14 inviterer Museum Vestfyn til historiske lege og sanglege i byrummet – kom og vær med.
Hele sommeren kan du også undersøge sølvvarefabrikant Frederik Ernst smukke univers i det nyåbnede formidlingsrum mini ERNST. Her kan du klæde dig ud i fint tøj, lege med det smukke dukkehus eller prøve det lidt anderledes vendespil.
Mini ERNST har samme åbningstid som Museum ERNST: alle dage kl. 10-16 fra d. 30/6-19/10. Der er gratis entré for børn – voksne skal betale entré til Museum ERNST (kr. 95).
Udstillingen WILLEMOES byder hele sommerferien på et legeunivers for de mindste. I stueetagen må man både se og røre og i det maritime aktivitetsrum, kan børn og voksne bl.a. styre roret og navigere efter et over 100-år gammelt kompas.
WILLEMOES er åben alle dage kl. 10-16 fra d. 30/6-10/8. Der er gratis entré for børn – entré for voksne: kr. 50.
I sommerferien kan du med fordel vores 2-i-1 billet kr. 130, så kan I opleve både Museum ERNST og udstillingen WILLEMOES