Ny særudstilling

Fredag d. 12. april løfter vi sløret for vores nye særudstilling i Willemoesgården: Din skat – Min skat. Udstillingen sætter fokus på forskellige aspekter af ”det at samle” og vi finder mange skatte frem fra magasinet. Der bliver rig lejlighed til at beundre forhenværende museumsleder Hans Erhardt Claussens maleriskat. Her blev motiver fra Vestfyn set og fortolket af mennesker med rødder i egnen. Du kan også se samlinger, som har været kernen i forskellige fællesskaber. Måske ser du noget, der får din barndoms samlinger frem i erindringen?

Har du erindringer om en af byens mest ihærdige samlere, Frederik Ernst? Hold øje med tidspunkt for erindringscafé, hvor dine minder kan indgå i museets samling.

Du kan læse mere om udstillingen her.

Historien kommer til dig

Sammen med en forskningsartikel danner udstillingen baggrund for et foredrag om “Samlinger”, som i efteråret tager på turné rundt i kommunen. Du kan se turneringsplanen her.