Turen går til..

Mangler du en aktivitet, så giver vi dig her inspiration til en tur ud i kommunen.

Go’ tur og go’ læselyst.

Turen går til…

Frøbjerg Bavnehøj

Gennem historien har Frøbjerg Bavnehøj været både et vigtigt mødested for folk på Fyn og et vigtigt erindringssted for mange begivenheder og personer. I en årrække har området fungeret som festplads for Frøbjerg Festspil, hvilket skaber en fin kontinuitet af området som mødested. På og omkring højene findes flere forskellige mindesten, både for personer og for store nationale begivenheder.
To af stenene er dedikeret til to af Bavnehøjsselskabets stiftere West og Kyed. Bavnehøjselskabet blev dannet i 1911, med det formål at skabe ”en fynsk mindeplads til afholdelse af store Folkemøder og i det hele taget Vækkelse af den historiske Sans”. I 1934 anmodede Bavnehøjselskabet om at få arealerne fredet for at undgå bebyggelse, tilplantning og grusgravning. I årene efter 2. Verdenskrig købte Bavnehøjselskabet yderligere det areal, som i dag rummer Mindelunden og festpladsen. I 1969 blev arealet overdraget til staten og Bavnehøjselskabet blev opløst.
På Frøbjerg Bavnehøj findes også en Genforeningssten, som markerer genforeningen med Sønderjylland i 1920. Stenen blev afsløret ved grundlovsfesten d. 5. juni 1922. Stenen har form som en af de gamle milesten (10-mile pæle) langs kongevejen. De to årstal 1864 og 1920 er indhugget under to løver, der symboliserer Sønderjylland.
Særlig opmærksomhed påkalder sig mindesmærket for besættelsestidens fynske ofre. Der er mange overvejelser forbundet med et mindesmærke over krigens ofre. Hvem skal med: skal det kun omfatte folk, der faldt i aktiv kamp? Eller skal folk som omkom ved uheld så som vådeskud medtages? Skal de civile ofre med? Sidstnævnte bliver ofte fravalgt. Det er dog ikke tilfælde på mindesmærket på Frøbjerg Bavnehøj. Her er alle Anden Verdenskrigs 326 danske ofre i Fyns Stift mindet: Militære, modstandsfolk, søfolk og andre civile står nævnt med navn. Monumentet blev indviet 29. august 1954 i overværelse af Kong Frederik og Dronning Ingrid samt andre prominente gæster.

Genforeningsstenen på Helnæs

Genforeningsåret 1920 har også sat sine spor i det fynske kulturlandskab. På Helnæs står én af tre fredede genforeningssten, som du kan finde i Assens Kommune. Skolelærer Jakob Runge tog initiativ til at rejse en genforeningssten på Helnæs. Stenen blev først placeret ved Helnæs Skole. Den blev senere flyttet og kan i dag ses, hvor Stævnevej munder ud i Ryet – Helnæs Byvej, overfor ”Det gamle bageri”, Helnæs Byvej nr. 77.

På stenen står inskriptionen:

1864 – 1920

Tabt – Genvundet

En anden af de tre fredede genforeningssten så du på turen i mandags til Frøbjerg Bavnehøj. Den sidste sten står på privat grund ved gården Truelsmosegaard. Denne sten kan du se billeder af i særudstillingen Der var en grænse i Willemoesgaarden.

Se placeringen af genforeningsstenen på Helnæs her.

Se også vores Facebook opslag med inspiration til historiske oplevelser på Helnæs (torsdag d. 4. februar).

Assens – Nygade og Baronvej

Industriopblomstringen sidst i 1800-tallet har efterladt spor, som du stadig kan se. Du kan gå langs jernbanesporet mellem Tommerup og Assens, du kan se piben fra den gamle sukkerfabrik rage så højt op, at du kan se Assens fra Jylland eller du kan nyde en øl fra det historiske Bryggeriet Vestfyn. Men hvor boede alle dem der flyttede fra landet til købstaden for at arbejde i industrien?
Nogle af dem der flyttede til Assens, bosatte sig i den dengang nyligt anlagte gade Nygade og i de nye huse på Baronvej. Oprindeligt hed Baronvej ”Barongyden” men da husene på sydsiden af vejen i det, der blev kaldt ”Trianglen” (Nygade, Baronvej, Nørregade, Østergade), blev udbygget samtidig med at også Nygade blev bebygget, så skiftede gyden navn til Baronvej.
Når du i dag går en tur gennem Nygade og Baronvej, kan du opleve et unikt kulturmiljø. Husene er ens – og alligevel er de forskellige. Læg især mærke til de mange flotte – og lidt forskellige detaljer på husende. De lange rødstensfacader med de mange kviste, som vender mod gaden, giver en flot oplevelse af helheden. Sidst i 1800-tallet boede der mindst to familier i husene – også i de meget små og smalle huse. Helt frem til 1950’erne skulle alle ud i baggården for at komme på toilettet, her lå latrinen, som alle i huset delte.
I modsætning til i dag, var gaden i 1800-tallet fuld af liv. Husene var ikke kun bolig men nogle rummede også værksteder eller butikker. På gaden legede børnene og de voksne havde et stærkt fællesskab, som kom til udtryk gennem snak og hygge på trappestenene.