Glade børn og æblekinder

…får du hos søhelten Peter Willemoes, som lørdag d. 10. oktober kl. 10.00-16.00 er en del af Æblefestival Vestfyn – kom og vær med til sjove ”æble-aktiviteter”.

Find dit modigste jeg frem og grib muligheden for at afprøve spændende og helteagtige udfordringer i det smukke gårdrum, hvor Peter Willemoes nok har leget som barn. Inde i Museum WILLEMOES kan du gå på æblejagt i Peter Willemoes ting. Kan du finde alle æblerne, som Peter har gemt i udstillingen? Du kan også tegne, farvelægge eller sy smukke æbler.

Det er GRATIS for både børn og voksne at deltage i aktiviteterne og at besøge Museum WILLEMOES.

Se hele programmet for Æblefestival Vestfyn her

Del indlægget