Assens Lokalarkiv
Assens Lokalarkiv er en del af Museum Vestfyn. På arkivet kan du få hjælp til at finde oplysninger om Assens. Lokalarkivet rummer en guldgrube af oplysninger, ikke kun om de mennesker, som har boet i Assens, men også om erhverv, foreninger, begivenheder og meget andet. Man kan sige, at lokalarkivet er lokalsamfundets fælles hukommelse. De oplysninger lokalarkivet har, kommer fra det materiale vi indsamler og gemmer.
Det kræver et stort arbejde at vedligeholde vores fælles hukommelse. Derfor har Assens Lokalarkiv også brug for din hjælp til at bevare historien om Assens. Hvis du har materiale, som kunne være interessant for eftertiden, så modtager arkivet det med stor glæde. Det kan fx være gamle breve, dagbøger, fotoalbum eller lysbilleder. Er du i tvivl, om du ligger inde med materiale, som vi gerne modtager – så kontakt os endelig. Hvis du har materiale, som du synes er for privat til at alle må se det, kan der også laves aftale om en klausul i en kortere eller længere periode.
Det er en god idé at medbringe et kamera når du besøger Assens Lokalarkiv. På den måde har du mulighed for at affotografere fx gamle avisartikler eller sider i protokoller.
Assens Lokalarkiv drives af frivillige ildsjæle, som brænder for den lokale historie og som kender den særdeles godt. Har du lyst til at være en del af Assens Lokalarkiv, er dette én af flere muligheder du får som frivillig på Museum Vestfyn.
Du finder Assens Lokalarkiv i Foreningshuset Gasværket, Ramsherred 52, Assens. Vi bor på første sal.
Hvis du ikke har mulighed for at komme forbi og besøge os, kan du kontakte os ved at ringe til Museum Vestfyn på telefon: 64 71 31 90. Der er kontortid på museet mandag-fredag kl. 9.00-15.00. Du kan også henvende dig skriftligt, pr. brev til: Assens Lokalarkiv, Østergade 57, 5610 Assens. Eller på e-mail: arkiv@museumvestfyn.dk. Vi gør vores bedste for at besvare alle henvendelser så hurtigt som muligt.
Åbningstider
Tirsdag og torsdag kl. 10-13, samt den første lørdag i måneden kl. 10-12.
Arkivet er ferielukket i påskeugen, samt fra og med 20. juni til og med 10. august. Derudover fra og med 15. december til om med 6. januar.