
Kom med, når Museum Vestfyn slår porten op til det smukke gårdrum bag Museum WILLEMOES. Her er der gjort klar til spændende udfordringer for både store og små – med aktiviteter som søhelten Peter Willemoes legede som barn.
Der er aktiviteter i baggården d. 1., 4., 8., 11. og 15. juli kl. 10.00-14.00.
Inde i Willemoesgaarden kan du dykke ned i søhelten Peter Willemoes’ spændende historie og besøge det maritime legeunivers – med plads til store og små helte.
Gå på skattejagt i søheltens historie, sejl ud på det åbne hav, lad kanonkuglerne rulle fra dit skib, prøv den gamle dykkerklokke, farvelæg din egen helt og meget mere.
I Museum WILLEMOES er plads til både leg og læring.
Tid: Aktiviteter i gårdrummet d. 1., 4., 8., 11. og 15. juli kl. 10.00-14.00. Museum WILLEMOES holder åbent alle dage kl. 10-16 (d. 29/6-9/8).
Sted: Museum WILLEMOES, Østergade 36, Assens.
Pris: Aktiviteter i gårdrummet er GRATIS – entré til Museum WILLEMOES: voksne kr. 50 – børn gratis.