Queer i provinsen

Forløbet giver eleverne et særligt indblik i en del af lokalhistorien og levet liv i provinsen, som for mange har været skjult eller ufortalt – og som samtidig er en vigtig fortælling i dag.

 

Hvorfor skal museet komme til skolen og fortælle om Queer liv i provinsen?

Museum Vestfyn er et kulturhistorisk museum som formidler levet liv. Måske kan nutidens mennesker forstå os selv bedre, hvis vi ved mere om, hvordan andre mennesker har levet?

I dag taler man meget om muligheden for at kunne være sig selv. Er det noget som kun hører nutiden til, eller har det også været et opmærksomhedspunkt for folk i historien? Kan vi bruge historien på en måde, som er relevant for os i dag? De seneste tal (VIVE) viser, at 13,3 % af de unge mellem 15-25 år er LGBT+ personer, og alt for mange af dem oplever store udfordringer i deres ungeliv. Andelen af personer, som dropper ud af deres ungdomsuddannelse, er dobbelt så stor blandt LGBT + personer som hos ikke-LGBT+ personer.

Ved at få et indblik i, hvordan Sølvvarefabrikant Frederik Ernst levede sit liv som homoseksuel i et samfund, hvor det i en periode blev anset som kriminelt, og i en længere periode blev anset som at være en psykisk sygdom man kunne behandle, så kan både LGBT+ og ikke-LGBT+ personer forstå mere omkring levede liv, når ens eget liv og praksisser er lidt skævt i forhold til omgivelsernes forventninger og måder at forstå verden på.

 

Begrebsafklaring: Queer

Queer kan forstås som et paraplybegreb som dækker over personer og praksisser, der bryder med heteroseksuelle og ciskønnede normer. Det vil sige, at man på en måde har en position/praksis som adskiller sig fra den norm, som er gældende på det givne tidspunkt i historien.

 

HVOR: på skolen. Der opfordres dog til et efterfølgende besøg på Museum ERNST efter aftale.

HVORNÅR: efter aftale

VARIGHED: 45-60 minutter.

KONTAKT: skoletjeneste@museumvestfyn.dk

Del indlægget
skoletjenesten assens
Kontakt

For tilmelding eller mere information kontakt skoletjeneste@museumvestfyn.dk