Assens fortæller

Oplev købstadens hemmeligheder og historier på turen rundt i den over 500 år gamle købstad. Turen starter på byens historiske torv kl. 14.00 og slutter i museumshaven – Frederik Ernsts Have kl. 15.00. På vejen går turen forbi flere af byens smukke gårdrum, som ligger skjult bag byens hovedgade. Vi kommer også forbi Nordeuropas største trælade – Plums Tømmerlade, som vi kigger ind i. Fremme ved Frederik Ernsts Have har du mulighed for at holde en lille pause. Du kan købe kolde og varme drikke i Café ERNST og nyde forfriskningen i museumshaven.

Byvandringen er en del af arrangementet Torsdag på Torvet og henvender sig til både børn og voksne – turister og lokale.

Tid: torsdage i uge 27-32, kl. 14.00-15.00.
Sted: Start på Torvet i Assens.
Pris: kr. 75 for voksne – børn gratis (booking nødvendigt). Billetter købes her

Del indlægget