Fest og farver i Assens

Lørdag d. 22. august syder Østergade i Assens af sydlandsk stemning, når det store sambaoptog indtager byen. Under temaet Vild med Vilje danser lokale og professionelle ned gennem Østergade til Kulturkajen. Optoget starter kl. 10.00 og slutter ca. kl. 11.30.

Men selv om sambarytmerne stopper, så behøver det slet ikke at blive kedeligt. Museum Vestfyn inviterer nemlig til sjove børneaktiviteter foran Assens Toldkammer kl. 12.00-15.00 – inden festlighederne fortsætter til Assens Awake fra kl. 16.00 ved Assens Arena.

Glæd jer til en festlig og farverig dag i Assens.

Del indlægget