Havefestival

I weekenden d. 24. og 25. august holdes Haveselskabets Havefestival. Landet over byder flere hundrede medlemmer af Haveselskabet indenfor i deres unikke haver.

Som medlem af Haveselskabet deltager Museum Vestfyn i årets Havefestival. Vi har bestilt skønt sensommervejr og håber, at rigtig mange har lyst til at kikke ind i vores smukke italienske gårdhave – Frederik Ernsts Have.

Haven er åben lørdag og søndag kl. 11-15. Der er gratis entré for medlemmer af Haveselskabet.