Jul i ERNST

To weekender i december emmer ERNST af jul. Både d. 9. & 10. og d. 16. & 17. december kl. 10-15 inviterer vi til Jul i ERNST med GRATIS entré.

Oplev julestemningen i Frederik Ernsts stuer, hvor juletræet pryder. Lyt til skøn julemusik leveret af Duo Rosinante eller syng med, når vi synger julesange i CAFÉ ERNST. I caféen kan du også hygge med juleklip, gløgg og æbleskiver eller kaffe og cookie. Søndag d. 17. december kan du høre om julen i Assens i begyndelse af det 20. århundrede. Museumshaven – Frederik Ernsts Have er lyst op af smukke julelys (se det præcise program for weekenderne på www.museumvestfyn.dk).

Mangler du stadig en julegave, kalendergave eller en gave til pakkespil? Så er museumsbutikken fyldt med spændende varer. Vi har også flotte og nostalgiske julekalendere, som bare venter på at blive åbnet.

Begge weekender er der fuld skrue på juleriet i hele Assens by – så tag familien med til hyggelige juleweekender i Assens, der er oplevelser for alle.

Vi glæder os til hyggelige juleweekender sammen med jer.

Program

ERNST, CAFÉ ERNST samt museumsbutikken er åben d. 9. & 10. samt d. 16. & 17. december kl. 10-15 med GRATIS entré i ERNST. Der er mulighed for juleklip alle dage kl. 10-15. Glæd dig desuden til:

Lørdag d. 9. december
Kl. 11-12: Vi synger julesange i CAFÉ ERNST akkompagneret af klaver. Husk at medbringe din egen højskolesangbog og ønsk din yndlingsjulesang.

Søndag d. 10. december
Kl. 13-15: Duo Rosinante spiller i ERNST.

Lørdag d. 16. december
Kl. 13-15: Duo Rosinante spiller i ERNST.

Søndag d. 17. december
Kl. 11-12: Vi synger julesange i CAFÉ ERNST akkompagneret af klaver. Husk at medbringe din egen højskolesangbog og ønsk din yndlingsjulesang.

Kl. 13.30-14.00: cand.mag. Inger Bülow Andersen fortæller om ”Jul i Assens”. Hør om julehandlen i Assens i starten af det 20. århundrede og se julekort med byen som motiv.